En blog om kreative sysler og krumme tæer, om barn med ADHD, parforhold, hindbærsnitter og fotografering. Om tanker og ideer, venner og veninder. Dagligdags familie liv på godt og ondt. Det hele er krydret med sarkasme og humor. Vel Mødt!
Om lidt er det Sophie Amalies fødselsdag......HURRA, HURRA, HURRA!!!!
At tænke sig at min lille prinsesse allerede bliver 11 år .....det sårbare og dejlige lille skind af en pige, som jeg bare elsker over alt på jorden bliver stor lige for øjnene af mig og jeg bliver bare sentimental.
Tillykke til dig min skat,må du få en rigtig dejlig dag!!!!
I sommers var jeg på ølejr og filmede med ipad nogle af de menesker som optrådte til det vi kalder scenen er din.
Jeg har længe skulle overføre videoerne men har været for langsom og udskudt det fordi jeg ikke gad sætte mig ind i hvordan man gjorde, men i går fik jeg smidt et par af dem op på youtube.
Her kommer de 6 jeg foreløbig har fået smidt op.
Så er det ferie tid i det lille hjem.....ingen stress og jag, bare total afslapning og rod.
Selv katten ligger og feder den på gulvet og kigger dovent ud af sine smalle sprækker. Hos os er det store bage dag i dag....det bliver lækkert og jeg tror sørme også det bliver til mere end en slags bagværk....i hvert tilfælde hvis det står til ungerne. Clara vil ha' gulerodskage, jeg drømmer om chokolade muffins og de to store har helt sikkert også en mening om hvad de vil have....måske det i grunden skulle være noget med æble og kanel ....mulighederne er uendelig og jeg har tid nok til det hele.
Rigtig god dag til alle, tykke og smalle, store og små med gummistøvler på.
Kender du Tuba?? Ork ja, det er da det der instrument med de dybe brumme lyde ikke?.......Åh,Gud, fri mig vel for hele herligheden...Men Nej det er ikke et instrument. Tuba er en del af Blå Kors Danmark. Blå Kors Danmark tager sig af ,støtter og afhjælper alkoholproblemer, alkoholmisbrug og afhængighed. Der støttes op om hele familien for at afhjælpe problemer med alkohol......Det er jo ikke kun personen som drikker, der tager skade af et alkohol misbrug. TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere. TUBA er en terapeutisk rådgivning for unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer. I TUBA er hjælpen gratis, og alle de ansatte, samt de frivillige har alle tavshedpligt, hvilket betyder at uanset hvad man end siger og fortæller kommer det ikke forældre eller andre for ører, fordi det vigtigste er at kunne hjælpe de unge i deres pågældende situation. TUBA har 11 afdelinger rundt omkring i landet. og hos TUBA tilbydes b.l.a. individuel terapi eller gruppe terapi. TUBA har også en online chatrådgivning , en brevkasse, et debat forum og en ung til ung kontakt. I TUBAS chatrådgivning kan den unge komme af med lige netop de tanker og følelser der gemmer sig og bare det at få lukket op til en som man ikke nødvendigvis behøver at se i øjnene kan være en stor hjælp for mange. Sammen med rådgiveren forsøger de ugnge at finde frem til nogle handlemuligheder, som de føler, de kan gøre brug af. Rådgivning er ikke behandling, men en hjælp til selvhjælp. Det betyder, at rådgiveren tager udgangspunkt i de tanker, oplevelser og ideer om, hvad de unge gerne vil og støtter dem i processen med at finde frem til de handlemuligheder, der føles rigtige for den enkelte.
I TUBA's brevkasse kan de unge stille spørgemål til rådgiverne døgnet rundt. De kan spørge om lige det, de går og tumler med. Intet spørgsmål er for stort eller lille. De kan forblive helt anonyme, og de vælger selv om deres spørgsmål skal offentliggøres her på siden. Vi besvarer spørgsmålene, så hurtigt vi kan. Der går højest 14 dage, inden du får svar.
I TUBA's ung til ung forum kan de dele deres tanker, følelser og oplevelser med andre unge, der måske har nogle af de samme erfaringer. For at skabe et trygt og sikkert forum, formidler vi ikke kontakt mellem unge. Personlige oplysninger som fulde navn, telefonnummer osv. vil derfor blive slettet fra indlæggene.
I hverdagene bliver det, de unge skriver, vist online med det samme. Webrådgivningskoordinatoren holder øje med debatterne og modererer efter behov. Når de unge laver indlæg i weekenderne, bliver de først offentliggjort mandag morgen, når koordinatoren har læst og godkendt dem.
Hvis du eller nogen anden ønsker at vide mere om TUBA eller Blå Kors Danmark tryg da på linket og du kommer direkte til deres hjemmesider.
Hjælp med at støtte denne gode sag og sprede budskabet om TUBA så endnu flere Børn og Unge får den støtte og hjælp de skal bruge til at blive hele mennesker i deres voksen liv
Har dagen igennem været på facebook flere gange og set videoer og billeder fra Søde Elisabeths fertilitets fundraising, som blev afholdt i går. Jeg ville så gerne have været med - og ikke mindst have økonomi til at støtte disse to dejlige mennesker i at få et barn.
Det er jo altså bare ikke altid at det fra naturens side kan lade sig gøre og når man har brugt de offentlige midler og hele ens egen formue på forsøg ....ja, så skal der altså fundraising til.
Men hvor er det altså bare en pragtfuld ide at søge hjælpen på den måde blandt venner, bekendte og andre bloggere. Der er blevet vist stor interesse og mange har støttet op om projektet. Det viser bare, at der til stadighed er mennesker i Danmark, som tror på medmenneskeligehed og på at hjælpe andre, også inde for landet grænser og i ens egen omgangs kreds. Stor cadot til alle jer.
Men også et stort tillykke til Elisabeth og Fyrsten som nu igen får lov at forsøge sig og hvor jeg håber at denne gang bliver lykkens gang.
Så er der simpelthen lagt sidste hånd på værket og Thomas (www.Koolbandi.dk ) er på vej hjem for at holde weekend. Det er ham velfortjent efter det store stykke arbejde, han har lavet nede hos Stella, men for uglen i hulen, hvor er det bare blevet fedt.
Nu skal Stella bare ha' pakket ud og komme godt på plads.
Nu vil jeg smide mig på sofaen under min dyne og nyde at det er weekend og så skal jeg ellers være rask og frisk til mandag igen.
God weekend til alle der ude i det ganske danske land.
Øm hals og feber ....hvor er det bare typisk og kedsomheden driver mig til vanvid, men på den anden side er jeg mester i oversprings handlinger og det har dagen båret præg af.
Heldigvis flytter min gamle underbo Stella ind igen. Stella og jeg har et rigtig godt forhold til hinanden og vores børn leger og går i skole sammen. Vi snakker, drikker kaffe, hænger ud og laver ingenting....pisse fedt!
Stella er som hun selv udtrykker det "kommet hjem". Hvor det bare glæder mig, for jeg har savnet hendes selskab helt vildt, og det at ungerne kan løbe op og ned af trappen gør også at vi begge sjældent låser dørene i mellem os. Det er vel på det nærmeste vores eget lille kollektiv :)
Nåh, men altså så kommer flytte manden i morgen med alle tingene og indtil da er der gang i dekorering af stuevæggen.
Thomas a.k.a. Kølig kaj eller Koolbandi er ved at lave et kæmpe grafitti maleri på den knap 9 meter lange stue væg i bedste hippie stil. Så bliver det altså bare ikke meget bedre.
Skulle du eller nogen du kender være interesseret i at tjekke Thomas' side ud er der her et Link til siden.www.koolbandi.dk