fredag den 16. november 2012

Når ugen flyver afsted uden man ænser det ????

Jeg synes, vi har travlt lige for tiden...rigtig travlt og når ugen flyver afsted, uden at man ænser det,  er det så ikke tid til at stoppe op ??

Herhjemme bliver der ikke meget tid i hverdagen til at blogge og i grunden er det jo ret ærgerligt for det betyder jo sådan set at jeg ikke har tid til aflad....hvis man da kan kalde det det. Har ikke tid til at komme af med alle de tanker der drøner rundt i hovedet af mig og har da slet ikke styr på dem......de flyver rundt og blander sig med hinanden og det er ikke altid positivt.

Ungerne kan jo også godt mærke når det går for stærkt, men heldigvis for at Michael kan tage over med hensyn til madlavning, omsorg og putning. Det er han nemlig rigtig god til !

Men nu er det weekend og så må der slappes af......og det vil jeg gøre arm i arm med min store datter og så noget vampyr kærlighed.

God weekend til alle derude i verden som tager sig tiden til at læse mine små indlæg.

søndag den 11. november 2012

og så gik der lige fisk i den.....

Jeg Eeeeeeelsker bare fisk.....Men jeg er bare ikke særlig god til at lave fisk og det er jo i grunden ærgerligt når nu man rigtig godt kan li' det.
Ved en tilfældighed faldt jeg over en opskrift på tunfrikadeller.....Men, men, men lige tun er faktisk en af de fisk, som jeg ikke er pjattet med varm. Dette skyldes nok at da vi derhjemme hos "mor Jytte" og "far Bent" startede med at lave pizzaer selv, var der altid tun og majs på ....det var nemt og bekvemt og det gik hurtigt, men duften og smagen af varm tun og så med ost får det til at vende sig i mig.

Så som I nok kan forstå var det selvfølgelig med forbehold at jeg kastede mig ud i eventyret om tunfrikadeller.
Opskriften er såmen simpel nok og det tager ingen tid lige at biks det sammen.

Meyers tunfrikkadeller.

2. ds tun
200 g hakkede eller revne løg
2 spsk hvedemel
0.5 dl mælk
1 æg
1 spsk sesamfrø
salt
peber

Si vandet fra tunen og kom dette i en skål
Mos tunen godt ud med en gaffel.
Tilsæt de øvrige ingredienser og lad tunfarsen hvile i køleskabet en ½ time.
Formes til deller og steges gyldne i olie.



Nåh, men lad det nu være sagt at de smager dejligt....dog ville jeg nok personligt vælge at tilsætte noget sweet thai chili eller andre krydderier for lige at give dem et lille kick.

God Søndag derude.

torsdag den 8. november 2012

Dagens tanke....

Nu er det jo snart jul og det betyder i den grad at der skal tænkes kreativt herhjemme. Og Ja, jeg ved også godt det er mig der skal være den der tænker.....for min mand er bare ikke den mest kreative, men heldigvis kan han så meget andet. Julen skal deles mellem de 3 forældre par og det betyder jul og gaver 3 dage i streg.

Nøj, hvor skal der tænkes.

Lille Jule aften hos svigerfar og Charlotte i Menstrup, hvis altså aftalen er faldet på plads.......Den del står min mand for. Men hvad skal vi finde på af gaver da pengene er uendeligt små.??

Juleaften hos Bedstemor Lene og Bedstefar John i Hillerød, der er gaverne næsten på plads da det bliver lækkerier af bedste kaliber, og selvfølgelig hjemmelavet.

Og sidst men ikke mindst 1. Juledag hos svigermor og dennes familie i Taulov, og her begynder det igen at blive svært....tænke tanker......Nej ikke nu jeg magter det ikke.


Bliver helt forpustet.....og rundtosset.

Mangler virkelig ideer og hvis nogen ligger inde med gode input så lad endelig høre fra jer,

God aften til alle <3

onsdag den 7. november 2012

nostalgi på højt plan.....

Har her til formiddag været i et totalt nostalgi mode......Dette værende ud i musikkens verden.
Musik fra 80'erne og 90'erne....techno, pop og meget mere. Bliver helt glad i låget, når jeg bliver nostalgisk på denne måde og det var på et meget højt plan. Har på det nærmeste fået tinitus.....eller noget, men er glad og danser rundt imens jeg rydder op og vasker tøj.
Vil da lige dele hvad jeg har fundet på youtube som holder til enhver fest *gg*




God dag til alle.

tirsdag den 23. oktober 2012

Så varer det ikke længe.....

Om lidt er det Sophie Amalies fødselsdag......HURRA, HURRA, HURRA!!!!

At tænke sig at min lille prinsesse allerede bliver 11 år .....det sårbare og dejlige lille skind af en pige, som jeg bare elsker over alt på jorden bliver stor lige for øjnene af mig og jeg bliver bare sentimental.
Tillykke til dig min skat,må du få en rigtig dejlig dag!!!!

tirsdag den 16. oktober 2012

undskyld forsinkelsen men her er jeres Videoer fra "scenen er din" Vejlø style.


I sommers var jeg på ølejr og filmede med ipad nogle af de menesker som optrådte til det vi kalder scenen er din.
Jeg har længe skulle overføre videoerne men har været for langsom og udskudt det fordi jeg ikke gad sætte mig ind i hvordan man gjorde, men i går fik jeg smidt et par af dem op på youtube.
Her kommer de 6 jeg foreløbig har fået smidt op.


Efterårs Ferie

Så er det ferie tid i det lille hjem.....ingen stress og jag, bare total afslapning og rod.
Selv katten ligger og feder den på gulvet og kigger dovent ud af sine smalle sprækker. Hos os er det store bage dag i dag....det bliver lækkert og jeg tror sørme også det bliver til mere end en slags bagværk....i hvert tilfælde hvis det står til ungerne. Clara vil ha' gulerodskage, jeg drømmer om chokolade muffins og de to store har helt sikkert også en mening om hvad de vil have....måske det i grunden skulle være noget med æble og kanel ....mulighederne er uendelig og jeg har tid nok til det hele.
Rigtig god dag til alle, tykke og smalle, store og små med gummistøvler på.

onsdag den 10. oktober 2012

Kender du TUBA??

Kender du Tuba?? 
Ork ja, det er da det der instrument med de dybe brumme lyde ikke?.......Åh,Gud, fri mig vel for hele herligheden...Men Nej det er ikke et instrument.

Tuba er en del af Blå Kors Danmark. Blå Kors Danmark tager sig af ,støtter og afhjælper alkoholproblemer, alkoholmisbrug og afhængighed. Der støttes op om hele familien for at afhjælpe problemer med alkohol......Det er jo ikke kun personen som drikker, der tager skade af et alkohol misbrug.

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere.
TUBA er en terapeutisk rådgivning for unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer.

I TUBA er hjælpen gratis, og alle de ansatte, samt de frivillige har alle tavshedpligt, hvilket betyder at uanset hvad man end siger og fortæller kommer det ikke forældre eller andre for ører, fordi det vigtigste er at kunne hjælpe de unge i deres pågældende situation.

TUBA har 11 afdelinger rundt omkring i landet. og hos TUBA tilbydes b.l.a. individuel terapi eller gruppe terapi. 
TUBA har også en online chatrådgivning , en brevkasse, et debat forum og en ung til ung kontakt.

I TUBAS chatrådgivning kan den unge komme af med lige netop de tanker og følelser der gemmer sig og bare det at få lukket op til en som man ikke nødvendigvis behøver at se i øjnene kan være en stor hjælp for mange.
Sammen med rådgiveren forsøger de ugnge at finde frem til nogle handlemuligheder, som de føler, de kan gøre brug af.
 Rådgivning er ikke behandling, men en hjælp til selvhjælp. Det betyder, at rådgiveren tager udgangspunkt i de tanker, oplevelser og ideer om, hvad de unge gerne vil og støtter dem i processen med at finde frem til de handlemuligheder, der føles rigtige for den enkelte.


I TUBA's brevkasse kan de unge stille spørgemål til rådgiverne døgnet rundt. De kan spørge om lige det, de går og tumler med. Intet spørgsmål er for stort eller lille. De kan forblive helt anonyme, og de vælger selv om deres spørgsmål skal offentliggøres her på siden. Vi besvarer spørgsmålene, så hurtigt vi kan. Der går højest 14 dage, inden du får svar.
I TUBA's ung til ung forum kan de dele deres tanker, følelser og oplevelser med andre unge, der måske har nogle af de samme erfaringer. For at skabe et trygt og sikkert forum, formidler vi ikke kontakt mellem unge. Personlige oplysninger som fulde navn, telefonnummer osv. vil derfor blive slettet fra indlæggene.
I hverdagene bliver det, de unge skriver, vist online med det samme. Webrådgivningskoordinatoren holder øje med debatterne og modererer efter behov. Når de unge laver indlæg i weekenderne, bliver de først offentliggjort mandag morgen, når koordinatoren har læst og godkendt dem.

Hvis du eller nogen anden ønsker at vide mere om TUBA eller Blå Kors Danmark tryg da på linket og du kommer direkte til deres hjemmesider.

Hjælp med at støtte denne gode sag og sprede budskabet om TUBA så endnu flere Børn og Unge får den støtte og hjælp de skal bruge til at blive hele mennesker i deres voksen liv

søndag den 7. oktober 2012

Respekt!....

Har dagen igennem været på facebook flere gange og set videoer og billeder fra Søde Elisabeths fertilitets fundraising, som blev afholdt i går. Jeg ville så gerne have været med - og ikke mindst have økonomi til at støtte disse to dejlige mennesker i at få et barn.

Det er jo altså bare ikke altid at det fra naturens side kan lade sig gøre og når man har brugt de offentlige midler og hele ens egen formue på forsøg ....ja, så skal der altså fundraising til.

Men hvor er det altså bare en pragtfuld ide at søge hjælpen på den måde blandt venner, bekendte og andre bloggere. Der er blevet vist stor interesse og mange har støttet op om projektet. Det viser bare, at der til stadighed er mennesker i Danmark, som tror på medmenneskeligehed og på at hjælpe andre, også inde for landet grænser og i ens egen omgangs kreds. Stor cadot til alle jer.

Men også et stort tillykke til Elisabeth og Fyrsten som nu igen får lov at forsøge sig og hvor jeg håber at denne gang bliver lykkens gang.

Stor, stor Respekt! 

fredag den 5. oktober 2012

Sidste hånd på værket.

Så er der simpelthen lagt sidste hånd på værket og Thomas (www.Koolbandi.dk ) er på vej hjem for at holde weekend. Det er ham velfortjent efter det store stykke arbejde, han har lavet nede hos Stella, men for uglen i hulen, hvor er det bare blevet fedt.

Nu skal Stella bare ha' pakket ud og komme godt på plads.

Nu vil jeg smide mig på sofaen under min dyne og nyde at det er weekend og så skal jeg ellers være rask og frisk til mandag igen.

God weekend til alle der ude i det ganske danske land.

torsdag den 4. oktober 2012

Øm hals men ny "gammel" underbo :)

Øm hals og feber ....hvor er det bare typisk og kedsomheden driver mig til vanvid, men på den anden side er jeg mester i oversprings handlinger og det har dagen båret præg af.

Heldigvis flytter min gamle underbo Stella ind igen. Stella og jeg har et rigtig godt forhold til hinanden og vores børn leger og går i skole sammen. Vi snakker, drikker kaffe, hænger ud og laver ingenting....pisse fedt!

Stella er som hun selv udtrykker det "kommet hjem". Hvor det bare glæder mig, for jeg har savnet hendes selskab helt vildt, og det at ungerne kan løbe op og ned af trappen gør også at vi begge sjældent låser dørene i mellem os. Det er vel på det nærmeste vores eget lille kollektiv :)

Nåh, men altså så kommer flytte manden i morgen med alle tingene og indtil da er der gang i dekorering af stuevæggen.
Thomas a.k.a. Kølig kaj eller Koolbandi er ved at lave et kæmpe grafitti maleri på den knap 9 meter lange stue væg i bedste hippie stil. Så bliver det altså bare ikke meget bedre.

Skulle du eller nogen du kender være interesseret i at tjekke Thomas' side ud er der her et Link til siden.www.koolbandi.dk





 Velkommen hjem Stella, Kathrine og Maria.

torsdag den 16. august 2012

som tiden går.....

Altså, altså....nu er skolerne startet op igen og jeg har 3 skolebørn nu.

Sophie Amalie som er den ældste er startet i 5. klasse og det er jo stort....Der er ikke tid til at være hjemme længere for nu skal der trænes fodbold 3 gange om ugen og personligt tænker jeg at det er godt nok med noget motion.....Bare hun ikke lige glemmer at være lidt hjemme hos sin Moaaaaaar!!!

August Severin er nu startet i 3. klasse. Det bliver spændende om det bliver i år han lære at læse....det er ikke til at sige men som forældre er jeg ved at være bekymret på hans vegne. Især fordi vi tidligere har fået besked på ikke at lave lektier med ham da han "bare uden ads lærer" lektien.
SÅ er det jeg tænker, at den gang jeg skulle lære at læse var det da også  uden ads lære...og jeg er da blevet i stand til at læse.....men stavning kniber det lidt mere med.

Clara Elizabeth er nu begyndt i 1. klasse. Ny skoletaske og penalhus fyldt til randen med farver og blyanter.
Det er spændende at starte i skole og jeg håber for hende at hun vil nyde sin skolegang.
Første dag tegnede godt, for der var da hele to fødselsdags invitationer med hjem. hun skal bare holdes til ilden den lille pige.

Og jeg selv er også startet i 1.klasse ....og hvor var det dejligt at se alle ungerne igen. de var friske og læringsparate og jeg er imponeret over hvor godt og koncentreret de alle arbejdede idag. Det bliver et fantastisk skoleår og jeg synes det er startet rigtig godt.


søndag den 12. august 2012

Sikke en hyggelig fødselsdag.....

I går fejrede vi August' og Clara's fødselsdage med brunch for familien. En stille og rolig, dog enormt hyggelig dag med Farmor og Sigfred, Bedstemor Lene og Bedstefar John og Faster Milla.


Vi havde disket op med lækkert mad og fik også lavet æg og pølser over grill. Vi spillede petanque, snakkede og nød solen og hinandens selskab.



Især petanque kampen var et tæt opgør på stadighed og sikre kast.
Det endte med stillingen 14-13 så tættere kunne det faktisk ikke være.









Vores Urbane fælles have lagde rammen om omgivelserne og det var med til at skabe en dejlig stemning og gode energier omkring vores lille selskab.



Clara og August vil gerne takke familien for at deltage og sige tak for alle de fine gaver. :o)









fredag den 10. august 2012

uha uha....

Igen og igen får jeg kigget mig rundt i det lille hjem og tænker........."HVEM HAR HOLDT FEST HER!!!!"

Det mindste I kunne gøre var sgu da at rydde op efter jer!!! Og så er det, jeg bare kommer i tanke om at det er min familie der har været på egen hånd i de sidste 3 uger.

Dels kom jeg hjem fra ferie og knækkede under for en lungebetændelse, som heldigvis gik i dig selv. En uge på arbejde, hvor alting lige skulle klargøres til de nye børns start og så var jeg bare brugt. Og sidst men ikke mindst nu en uge med hold i ryggen, hvor jeg ikke har kunne bukke mig eller holde til at stå op ret længe.

Suk! Ja men det skal jo klares....altå et med oprydningen .....det kommer bare ikke lige til at blive af mig og slet ikke lige nu.

I morgen venter vi gæster, da yngste barnet fylder år. Tænk at hun allerede bliver 7 år,det er næsten ikke til at forstå. Så vi holder fødselsdag for både hende og August, som fyldte år sidste fredag.
Billedet er taget fra mit køkkenvindue
Det er med at tænke kreativt i forhold til hvor vi kan være.....håber familien har forståelse for, at vi ikke har nået den store oprydning og rengøring til de kommer.

Min plan er at tage dem allesammen med over i vores urbane have, hvor vi både har bålsted og lækker grill til rådighed. Mon ikke det skulle være muligt at lave en "grillet" brunch med både æg, bacon og pølser??

Og bollerne kan jo også varmes op over bål.
billedet er taget fra mit køkkenvindue
Tænker det er en "win win" for mig med ondt i ryggen. og så får vi jo også skabt noget hygge om fødselsdagen for Clara og for August.

Glæder mig til at se dem allesammen i morgen ikke mindst "Far" John som jeg ikke har set i over et år. John fik en hjerneblødning for et år siden og heldigvis er han ved at være så meget oven på igen at han kommer med til fødselsdag.


Det er sådan at jeg har mistet rigtig mange af mine familiemedlemmer de seneste ti år og da jeg hørte at John var blevet syg kunne jeg slet ikke rumme det. Jeg turde simpelthen ikke besøge ham fordi jeg var så bange for at også han skulle dø ...Og ja måske er det noget pjat, men jeg tænker at det var den måde jeg bedst kunne beskytte mig selv på ....ikke desto mindre glæder jeg mig rigtig meget til at se ham i morgen...og det samme gør ungerne.

Rigtig god weekend til alle.


torsdag den 9. august 2012

Når ryggen driller......Øv hvor er man sårbar.

I dag er en rigtig øv dag.......Sådan en dag, hvor man bare er i et konstant smertehelvede.
Lige meget hvad man gør, hvordan man ligger eller sidder gør det bare ondt. Sådan en dag går det rigtig op for én hvor sårbar man er.
Man træffer nogen beslutninger på baggrund af at ens fysiske tilstand går ind og roder med ens psykiske tilstand og i det hele taget er man bare så meget mere pirrelig og irretabel når man har smerter.

Selv det der vises i tv i dag får mig til at tude og et hav af tanker kører rundt i mit hoved og det er bestemt ikke med til at sætte mere kulør på dagen.

Men hvad....vi ved jo alle at livet går videre og at også denne dag vil blive glemt igen.

Håber alle andre har en bedre dag en mig.

onsdag den 8. august 2012

Når man nu har tiden.....Stikkelsbær/kiwi marmelade

I dag har jeg valgt at kaste mig ud i et nyt marmelade projekt......mest af alt for at få tiden til at gå, når jeg nu er lidt begrænset på grund af mit hold i ryggen.

Dagens projekt er Stikkelsbær/Kiwi marmelade.

Jeg plukkede i lørdags en kvart frysepose fuld af dejlige røde stikkelsbær som jeg tænkte skulle blive til noget og hvorfor ikke marmelade nu hvor det jo gik så godt i går.

I dag tilføjer jeg Kiwi til marmeladen, da det er en af de frugter som sjovt nok altid ligger tilbage i frugtkurven efter at ungerne har ribbet den. Nogen dage vil de gerne ha' kiwi og andre dage ligger de bare og bliver dårlige....Og så kan de jo lige så godt blive brugt til noget godt.

Det her er en "sjusse sig frem til noget" opskrift da jeg ikke lige var hurtig nok til at huske at veje tingene inden jeg startede.

Stikkelsbær/kiwi marmelade. 

3 skrællede kiwi'er
1/4 frysepose stikkelsbær (nippet i begge ender)
1 dl vand
300-400 gram syltesukker

Kiwi, stikkelsbær og vand kommes i en gryde og koges mørt ved svag varme under låg i ca. 30 min.

ønskes en klumpet marmelade tilsættes sukkeret her, ellers give det en hurtig tur med stavblenderen og tilsæt derefter sukkeret.

Simrer videre i ca. 10 min ....husk at skumme af

Hældes derefter på skoldede glas. Giver ca. ½ L marmelade

Bon Appetit :)




tirsdag den 7. august 2012

Appelsinmarmelade med Chili og Vanilje

For et par år siden lavede Morten Heiberg en fantastisk marmelade med Appelsin og Chili. Den var helt i top, men i disse afgifts tider tænkte jeg at den måtte kunne laves hjemme ...Og selvfølgelig kan den det.

Her er min opskrift på hvordan jeg gjorde.

6 økologiske usprøjtede appelsiner
2 hele røde chilier
2 hele stænger vanilje
4 dl. vand
1 kg. syltesukker

Vask og skræl appelsinerne, snit skrællen fint og skær kødet i mindre stykker.

Chilierne ordnes og alle kerner fjernes for derefter at skæres i bitte småstykker.

Flæk vanilje stængerne og skrab kornene ud, gem stængerne

Kom chilier, appelsinkødet, skrællen, vanilje korn, stænger og 4 dl vand i en gryde og lade det simre ved svag varme i ca. en time under låg.

Tilsæt sylte sukkeret og lad det simre videre en halv times tid.

Fjern skum fra toppen

Hældes på skoldede glas og der kommes låg på med det samme og glassene vendes på hovedet imens de køler af.

Der er til 4-6 glas afhængigt af størrelsen.


mandag den 11. juni 2012

opfølgning på Rock Under Broen.





Som jeg skrev i lørdags ville jeg prøve, om jeg kunne smugle mit kamera med ind på "festivalsområdet".....det lykkedes og det var ikke spor svært. Jeg havde simpelthen taget linsen af og skjult selve kamerahuset i mellem brysterne i BH'en.   Med et tørklæde om halsen som skjulte blitzen kunne man overhovedet ikke se det. Linsen havde jeg bare lagt i lommen sammen med mobiltelefon og cigaretter.


I indgangen bliver jeg så stoppet og damen spørger om hun må se i mine lommer....ja, siger jeg og hiver linse m.m op og damen spørger hvad jeg skal bruge linsen til. Frisk som jeg er, forklarer jeg damen at når jeg sidder nede ved højtaler 5 og gerne vil se op på scenen bruger jeg den som en kikkert......Ja, Som om!!! Hvor dum er hun lige??
Burhan G

Burhan G
Nåh, men jeg kom ind og fik taget en masse billeder af diverse kunstnere som optrådte i løbet af dagen. og her er hvad jeg foreløbig har fået redigeret.











Lenny Kravitz
Lenny Kravitz
Lenny Kravitz


Lenny Kravitz

Lenny Kravitz

Lenny Kravitz

Lenny Kravitz

Lenny Kravitz
























søndag den 10. juni 2012

Søndags hygge


 art, creative, design, font, Inspiration, kerning, type, Typography

Kunne simpelthen ikke stå for dette billede og da slet ikke da jeg netop har haft besøg af mor Lene i dag. 

Har hygget og snakket hele eftermiddagen selvom ungerne skændtes og sloges. Hverdagens problemer forsvinder jo ikke bare fordi bedstemor kommer på besøg, men heldigvis har jeg kunne holde hovedet koldt og har efter bedste moder evne været mægler i sager om ødelagt legetøj samt drillerier af en hormon forstyret mega træt præ teen. Nu er jeg gået hen og er blevet træt og magter ikke meget mere i dag. I morgen fortæller jeg om en dejlig dag med massere af musik og fede billeder.

lørdag den 9. juni 2012

Rock Under Broen.

Så blev det lørdag og fridag. Hele dagen kommer til at stå i musikkens tegn, da jeg drager med familien til Rock Under Broen, i Middelfart. Det bliver stort.....Jeg får lov til at se Lenny Kravitz og ungerne ville så gerne se Medina, Kato og Rasmus Seebach.
Blød som man er i sit hjerte skulle de da ikke snydes for den oplevelse og måske ender de med at blive lige så vilde med musik som deres mor. For uden de tidligere omtalte kunstnere kommer også Burhan G, Tim Christensen, L.O.C. og så lukker D-A-D ballet af.
Jow jow vi skal såmen nok få en dejlig dag :o)
Rigtig god dag til alle jer andre derude i Blogland.

PS. Jeg prøver at smugle mit kamera med ind....måske lykkes det at fange nogen af alle de fantastiske kunstnere.

tirsdag den 5. juni 2012

Og sådan kan en mandag så gå hen og blive tirsdag

I går mandag havde jeg fået stablet en aftale med min kollegaer på benene om at vi skulle mødes på "Den Engelske" her i Fredericia. Mandag er nemlig quiz dag og jeg elsker at deltage i forskellige quizses som udfordrer hjernen. Det var enormt hyggeligt og mine to kollegaer MS og MC havde taget deres kærester med. Vi var ikke de skarpeste knive i skuffen men havde det sjovt undervejs og da akustikken og det at værten snakkede engelsk, gjorde at vi skulle hører rigtig godt efter, for at kunne følge med. 
Som det jo sker når man sådan er ude og hygge sig, kommer der også lidt drikkevarer under vesten og lige som vi havde det sjovest var klokken gået hen og blevet 03.00 tirsdag morgen meget tidlig......jeg vendte snuden hjem og set i bakspejlet skulle jeg nok ha' gjort det noget tidligere. Men sådan er man jo så klog når man hele dagen igennem har været så dårlig at man intet kunne holde i sig og at man op til flere gange har fået æren af at smage sin egen galde. Sjovt nok lover man sig selv at det aldrig sker igen men klogere er man jo heller ikke for man ved jo at det kommer til at ske igen men håber at det ikke vil være nær så slemt.

Ahhhh pyyhhhh
Nåh, men jeg har overlevet for denne gang og nu skal der soves for i morgen ringer uret 5.10 og så er det op og igang igen med hverdagen.

God nat til alle. 

torsdag den 31. maj 2012

travle dage.......

Uha, jeg synes, jeg har travlt i disse dage. Skoleåret synger snart på sidste vers og om ikke ret lang tid begynder der et nyt. Det betyder også nyt lærer team og nye udfordringer. Der skal planlægges, gøres klar til næste skole år, der skal tænkes kreativt og der skal kigges nye materialer igennem. Det har også betydet at jeg er bagefter med alt hvad der hedder blog og hjem. Ja, sådan er det bare nogen gange og det er jo ikke fordi jeg ikke vil, men jeg er simpelthen for træt i mit hoved, når jeg kommer hjem. Jeg føler, at jeg i den grad trænger til ferie også selvom vi har meget fri i disse dage. Jeg glæder mig til at kunne forlade hjemmet og komme ud og nyde naturen og selskabet fra en masse dejlige mennesker når først sommerferien er i gang.

Det kan kun gå for langsomt og indtil da, må jeg prøve at komme til bunds i alt, hvad der fylder i mit liv lige nu, så jeg også er klar til at starte på et nyt år når skolen atter starter.

Rigtig god aften til alle.

torsdag den 24. maj 2012

En dag med sæbeboble billeder.

Jeg glæder mig sådan til at komme på arbejde i dag. Jeg skal være sammen med de 20 børn vi har i glidende overgang og vi har kreativ dag. Vi skal lave sæbeboble billeder.
De bliver bare så fine de billeder når man bagefter tegner små figurer på og så er det jo hyggeligt at se børns ubetingede glæde ved det man finder frem.


Det her billeder lavede jeg med 3 piger fra 0.kl. og synes selv det blev ret godt. Desværre begik jeg efterfølgende den fejl at give det limlak, som fik tværet farverne ud, så lad være med det, hvis I selv skulle finde på at lave sådan et billede. Brug i stedet noget der hedder fixativ som skal sprayes på ....tror resultatet vil blive meget bedre med det og farverne vil stå frem og blive tydeligere.

Til dette billede er brugt flydende akvarel med et par dråber opvaskemiddel i.


Rigtig god dag til alle.

tirsdag den 22. maj 2012

Pinterest.....

Jeg er en af dem der altid er på udkig efter en rigtig god ide......Ikke bare en ide, men en gør det selv ide. Noget som jeg kan sidde og nørkle med enten på arbejdet eller hjemme. I den forbindelse er min opmærksom landet på Pinterest og ja, jeg ved godt jeg ikke er den hurtigste snegl på vejen, men hold nu op, hvor det bare flyder rundt med gode ideer rundt omkring i verden.

Uro med luftballonersøde små lampeskærme af plastik kopper.Tag nu den her fantastiske ide med at lave små lampeskærme af gennemsigtige plastik krus, som man så har sat papir rundt om. Min datter Clara ville elske at få sådan en fin lille lyskæde med skærme på.

eller den her ide med små søde luftballoner......kan slet ikke stå for det.

Det gibber i mig for at komme igang og lur mig om ikke også jeg en dag finder lidt tid til  det.

Rigtig god dag til alle.

PS. Tillykke med fødselsdagen Fætter AP

søndag den 13. maj 2012

tidlig morgen og jeg smiler stadig.........

Stod for få øjeblikke siden og kiggede ud af mit køkken vindue alt imens jeg fik vasket lidt op (opvasken tages altid i etaper)og tog mig selv i at stå med et smørret grin over hele fjæset ved tanken og gårsdagens oplevelser i Herning.

Jeg var simpelthen tilbage til teenage årene igen. 14 år og lige konfirmeret og lyttende til New kids on the block og senere også Backstreet Boys.  Hold nu op! Det var så fed en oplevelse at jeg aldrig har prøvet noget lignende. Om end tøjet var noget mere smart og fuld af glitter var sangene de samme, ja selv deres koreografi var den samme, Men bedst af alt var dog at alderen klædte disse før så unge mænd noget bedre.

Scene showet var i orden med konfetti, bare maver, ildflammer, store knald som gav det ene chok efter det andet og sidst men ikke mindst kontakten med publikum.

Bedst som jeg stor der optaget af show og sang kom security folkene rendende med en kasse på hjul og så blev der ellers rullet tov ud til afspærring. Der stod lille jeg fra Fredericia, Danmark pludselig ansigt til ansigt, med Danny fra NKOTB! Om end han ikke lige var min kop te, missede jeg da ikke chancen for lige at High Five ham en enkelt gang eller to, man er vel lidt spændt når man sådan møder en kendt.  Ikke det bedste billede, men Esben fik dog taget et.

Selv om NKOTB gjorde det godt var det nu Backstreet Boys det bar det show helt hjem. AJ McClean var fantastisk både i stemme og Badboy still......det skider jeg på, han er fandme hot,....... alle som en havde de dog gejst og udstråling ud over det sædvanlige. Det var sjovt at se hvordan de jokede med hinanden allesammen både NKOTB OG BSB samtidig når de var på scenen og det gjorde bare at publikum også var mere med.

En helt igennem fed oplevelse som jeg helt klart vil gøre igen hvis muligheden lige bød sig.

Rigtig god Søndag til alle.


tirsdag den 8. maj 2012

oh skræk oh ve......tandlæge besøg.

Så er det simpelthen i dag jeg skal have kigge på mine tænder....og jeg bad om ekstra lang tid, da jeg jo ikke har været afsted i mange år.  Det er ikke fordi jeg som sådan har en skræk for tandlæger, men jeg har skræk for de priser, som de kører med. Jeg synes simpelthen det er for dyrt og så bliver det ikke prioriteret, når der er andre ting som der skal investeres i til børnene.
Sidder lige og tænker at det igen er et klassisk eksempel på at mor godt kan vente når bare børnene har det godt. *griner * ved tanken og ryster på hovedet over at det er sådan.

Vil ønske alle en rigtig dejlig dag og ikke mindst min Moster som i dag fylder år.

TILLYKKE MED DAGEN MOSTER!!!!

fredag den 4. maj 2012

Bededag lig med oprydnings dag.......for alle!

I dag er det bededag.....fantastisk med sådan en helligdag, hvor alle i huset er hjemme. Det betyder også at der er flere hænder til at hjælpe med oprydning og rengøring. Alle har hver deres opgaver i dag og så tror jeg på at vi nok skal komme igennem rodet.
Michael er blevet forvist til sit kontor, for der trænger i den grad til en oprydning, Jeg klarer køkken, Clara samler op fra gulvet, Sophie Amalie ordner bade værelse og sit eget værelse og sidst men ikke mindst August som har fået tjansen at holde styr på sit og Clara værelse.

Jow jow.....Vi "beder" til at nå i bund med rodet*griner* som om det nogen sinde vil ske.

God Bededag til alle

onsdag den 2. maj 2012

Hvor jeg bare elsker.........

Hvor jeg bare elsker .........Listen over de 10 bedste ting lige nu.

1. Min familie, på godt og på ondt, på kryds og på tværs selv valgte som biologiske og pleje.
 De sidste par år er min biologiske familie svundet meget ind og dette har selvfølgelig været en stor sorg. Heldigvis har jeg min selv valgte familie, som inkluderer rigtig gode venner og andre mennesker der betyder en stor del for mit liv og virke.

2. Mine Venner.
som altid er gode for en sludder, støtte og vejledning. De som fortæller mig at jeg nu skal stramme mig lidt an, de som lytter og giver gode kram og de venner der altid er gode for en "pigen der ku' klar' dig"

3. De lyse aftener og nætter.
Der hvor man glemmer alt om tid og sted og bare hygger. Der hvor man ikke er afhængig af faste tidspunkter og rammer.........hvor man gerne må flyde og nyde.

4. Det kreative gen.
Der får mig til at være produktiv. Det gen der gør at jeg ikke behøver at tænke over hvordan jeg skal gøre, men kaster mig ud i kreative projekter, så som at male, lære at hækle, sætte mig til at sy et par bukser, tage kameraet og lave vilde billeder......Simply love it. Det giver mig styrke og lov til at være impulsiv.

5. Duften af nyslået græs, torden byge og våd asfalt.
mine sanse indtryk bliver simpelthen stimuleret af disse dufte.....det kan gøre mig helt høj. Kan ikke beskrive det anderledes.

6. Mit arbejde og den genfundene glæde ved det.
Det at have skiftet arbejde, fra et sted man egentlig ikke ønskede at forlade, men som nu viser sig at have været det bedste for mit virke, som pædagog er en enorm opvågning. At blive bekræftet i det man gør og det man udretter, samtidig med at man selv lærer af kollegaer giver mig en fantastisk tilfredsstillelse lige nu.

7. Glæden og spændingen ved at glæde sig til noget godt.
I fødselsdagsgave fik jeg koncert billetter af min mand og jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at være "teenager" igen. Jeg får nu chancen for at opleve de boybands der var fremme da jeg var teenager....og det er ikke fordi jeg var specielt vild med dem.....altså kunne deres sange, men var ikke fanatisk....og nu skal jeg opleve dem live. ER så spændt og glæder mig mega meget til at tage afsted med Esben min bedste ven.

8. Et ryddeligt hjem.....suk
Vi er rodehoveder hele bundet herhjemme.....og nogen gang vokser det mig bare over hovedet. Prøver at smide ud hele tiden, både af tøj andre sager vi har fået raget til os men det går lidt trægt. Tror på at det nok skal lykkedes en dag....Vi er da på vej*griner*

9. Selv terapi.....
Ja, her kommer jeg altså til at grine lidt for alt hvad jeg laver og gør er selv terapi.......især det at skrive tanker og følelser ned her på bloggen....sådan er det lige nu men mon ikke det kreative gen tager over med alverdens hjemmelavede ting og sager.

10. LIVET!!!!!!! vi skal leve mens vi gør det...
hvorfor gå og gemme og sparer energi og kræfter til noget som kan være slut i morgen ?? Grib chancen og oplev nuet.



mandag den 30. april 2012

Fødselsdag.....Igen blev jeg 24 :)

I går var jeg i mit kreative lune og fik rigtig ud rettet noget. Først på dagen skulle jeg ud og tage billeder af en kollegas søn som blev konfirmeret. Super sjovt at prøve men måske er portræt fotografering ikke lige mig.....håber bare hun bliver tilfreds med billederne.

 Her er et af dem, som jeg har leget lidt med og lavet effekter på.

Nåh, Men i går var også dagen hvor jeg syede mig et par bukser.....et par pludder bukser med i sort med små hvide prikker på......jow jow de blev fine og dem skal jeg selvfølgelig ha' på i dag på min fødselsdag.
Ja de ser måske nok lidt store ud men jeg er jo også stor og bagen skal altså kunne være der......Men jeg er mega stolt over at jeg lige kunne sy mig et par bukser.

I dag er jo så min fødselsdag og som overskriften siger bliver jeg igen i år 24. Er det ikke herligt at man år efter år kan fejre den samme fødselsdag??? Spøg til side. Jeg har intet imod at blive ældre....tværtimod så glæder jeg mig allerede nu til min alderdom og er fast besluttet på at jeg skal bo et sted med varme og vand. Nu må tiden vise om det kommer til at holde stik.

Heldigvis har mand og børn allerede fejret mig her til morgen med rundstykker, kakao, blomster og gave.
Hvor er det bare hyggeligt.....og jeg behøvede end ikke at gøre noget.....og så har jeg endda også fået hvad jeg ønskede mig. 2 billetter til årets "boyband" experience i Herning Messecenter.

NKOTBSB koncert den 12. maj.......Nøj, hvor jeg glæder mig....Men hvem skal så med ???

Rigtig god dag til alle .....nu skal jeg nemlig i tøjet og ha' noget ud af dagen.


fredag den 27. april 2012

av av.......knækket tand

Bedst som vi sidder og indtager fredagens aften måltid kan jeg mærke noget hårdt, som ikke er maden. Jeg har simpelthen knækket min tand yderligere så nu er der ikke ret meget tilbage af den.......Først tabte jeg fyldningen, så knækkede tanden lidt og nu er den altså helt knækket. Hvor er det altså bare noget øv. Men nu må jeg altså også tage mig sammen og komme afsted til tandlægen. Ville nu være dejligt hvis sådanne tandlæger ikke var helt så dyre.

Holder humøret højt og munden lukket

Rigtig god weekend til alle :o) 

onsdag den 25. april 2012

livet flyver afsted....

Kender I det, når tiden flyver af sted og man faktisk er i tvivl om man fik noget ud af den forgangende uge??
Sådan føles det for mig lige nu. Den ene uge tager den anden og jeg kan næsten ikke skille dem ad.
Så er der et møde her og et møde der....Tag nu I går f. eks. hvor jeg havde taget en omsorgsdag for at komme til ADHD kursus for forældre på Kolding sygehus. Kører hjemmefra kl. 10.30 og bruger et par timer i storcenteret, imens michael er til jobsamtale, tager på kursus, bliver ringet op af kollega og husker så på at jeg også har et teammøde.....foruden en skolehjem samtale. Når forældre kurset for så at suse til Fredericia og når så lige teammødet hvorefter michael må tage skolehjemsamtalen alene....stress. Skal altså virkelig huske at skrive alting ned så jeg ikke glemmer aftaler m.m.
Nåh, men tiden og livet flyver afsted og jeg prøver bare at følge med.  

lørdag den 21. april 2012

Grow Your City......

Her I Fredericia er der er en initiativ gruppe der har sat projektet Grow Your City i gang. Projektet har til huse lige i min "baghave", men det siger nok ikke nogen ret meget,så jeg på hellere præciserer lidt nærmere.

Stedet er Sønder Voldgade og der har men opstillet ualmindeligt mange plante kasser så vi borgere kan dyrke alverdens grøntsager. Min familie og jeg har været så heldige at få 10 plante kasser *wow* og I dag har for vores vedkommende været store plante dag.

Vi lagde ud kl. 09.00 i morges med at så gulerødder og redbeder, der efter var vi så heldige at initiativgruppen også havde sørget for at der var stiklinger klar til alle os grønt aktivister. Hvor heldigt var det lige.
Vi har nu sået blomkål, porrer, hvid/rødkål, estragon, rød basillikum, salvie, oregano, mynte (man skal vel ha' en Mojito til sommer),purløg, timian, løg, saltater og jordbær.




Nøj, hvor bliver det altså bare lækkert. To hele kasser med jordbærplanter, og bedst som jeg gik der fik jeg lige sendt michael afsted efter rabarber....det bliver så godt , så godt ...jeg kan næsten ikke få armene ned.

onsdag den 18. april 2012

trænger til sol og sommer.....

Jeg kan mærke på mig selv at jeg virkelig trænger til sol og sommer, Jeg trænger til at bliver varmet godt igennem og sidde med fødderne i vandet med en drink i hånden. Jeg trænger til at komme til Italien på "vores" camping plads. Afslapning i 17 dage, hvor ungerne hygger sig i poolen i mens jeg læser bøger og bliver en lille smule bimmelim i mojitos hver aften. Åh, hvor jeg dog længes.........
Især efter det sidste, men også alt det andet.

Skulle du finde på at tage ud og rejse er Italien bestemt et besøg vær. Det er lidt dyrt i Italien, men handler man ind på de lokale markeder og i Lidl, (hvor de forøvrigt har den bedste Lemon sodavand som desværre ikke kan købes i DK) er det ikke dyrere end at leve i Danmark. "Vores" camping plads hedder Camping Tahiti og jeg er vild med det sted. Jeg er på ingen måde til Hr og Fru Danmark camping , men det her er fint for mig og ja, jeg er sikkert fuld af fordomme men for mig er campister, nogen der sidder i deres fortelte og drikker deres dåse bajere og spiller kort. Når jeg er i Italien er jeg fuldstændig lige glad. For mig drejer det sig bare om at slappe af, læse bøger og hygge med ungerne.

Nåh, men måske bliver der råd til det næste år .......indtil videre står sommeren på Ølejr og det er også dejligt.


tirsdag den 17. april 2012

Zumba.....

Jeg har købt mig et Zumba spil til min wii. Jeg har haft det liggende i nogen dage, for jeg skulle ikke nyde noget af, at afprøve det imens der var andre hjemme. Nu er det afprøvet og aldrig har jeg grinet så meget af mig selv i mit eget selskab.
 Lad mig bare sige at min koordinering er kommet helt ud af trit. Bedst som damen på skærmen gå den ene vej går jeg den anden vej og sådan blev det ved ......Så skulle der vrikkes med hofterne og hoppes til den ene side imens......hvilket mindede mig om mandelig stripper, der prøvede at lave helikopteren. Så var jeg jo færdig af grin igen. Jeg grinede og grinede, ja faktisk havde jeg nær tisset i bukserne. Jeg fik pulsen op og det var skægt at prøve og det er ikke sidste gang, men hvor er jeg dog glad for, at det var hjemme jeg afprøvede det og ikke i en sportshal sammen med andre.......jeg ville jo have rendt dem alle over ende*gg*.

God dag til alle.

søndag den 15. april 2012

lidt aften bageri.....

Jeg vil gøre lidt ekstra ud af ungernes madpakker i denne uge, hvor jeg har overskuddet og tiden til det........så de små pus ikke kun, skal trækkes med rugbrøds madder med leverpostej og rullepølse.



Jeg har derfor stået i køkkenet og bagt små croissanter med skinke og revet emmentaler samt rulboller med jordbær i cupcake form.



Kan fortælle at croissanterne er vældig gode og at
 det ikke er sidste gang de bliver lavet.

Lille fugl i væggen der.......

Da jeg her til morgen sad og fik lidt mad, havde jeg nær fået det hele galt i halsen. Jeg sad og stirrede ud af mit køkken vindue fra en skæv vinkel og kunne der ved kigge både på tagrende og murværk. Der sad den sødeste lille pipper og underholdte.......og vips så var den væk. Lidt efter var den der igen, så jeg fandt kameraet frem, for lige at finde ud af, hvor den havde til huse.

TA' da!  Den lille pipper har da til huse hos mig. Se billederne de taler for sig selv.

God Søndag til alle.