fredag den 10. august 2012

uha uha....

Igen og igen får jeg kigget mig rundt i det lille hjem og tænker........."HVEM HAR HOLDT FEST HER!!!!"

Det mindste I kunne gøre var sgu da at rydde op efter jer!!! Og så er det, jeg bare kommer i tanke om at det er min familie der har været på egen hånd i de sidste 3 uger.

Dels kom jeg hjem fra ferie og knækkede under for en lungebetændelse, som heldigvis gik i dig selv. En uge på arbejde, hvor alting lige skulle klargøres til de nye børns start og så var jeg bare brugt. Og sidst men ikke mindst nu en uge med hold i ryggen, hvor jeg ikke har kunne bukke mig eller holde til at stå op ret længe.

Suk! Ja men det skal jo klares....altå et med oprydningen .....det kommer bare ikke lige til at blive af mig og slet ikke lige nu.

I morgen venter vi gæster, da yngste barnet fylder år. Tænk at hun allerede bliver 7 år,det er næsten ikke til at forstå. Så vi holder fødselsdag for både hende og August, som fyldte år sidste fredag.
Billedet er taget fra mit køkkenvindue
Det er med at tænke kreativt i forhold til hvor vi kan være.....håber familien har forståelse for, at vi ikke har nået den store oprydning og rengøring til de kommer.

Min plan er at tage dem allesammen med over i vores urbane have, hvor vi både har bålsted og lækker grill til rådighed. Mon ikke det skulle være muligt at lave en "grillet" brunch med både æg, bacon og pølser??

Og bollerne kan jo også varmes op over bål.
billedet er taget fra mit køkkenvindue
Tænker det er en "win win" for mig med ondt i ryggen. og så får vi jo også skabt noget hygge om fødselsdagen for Clara og for August.

Glæder mig til at se dem allesammen i morgen ikke mindst "Far" John som jeg ikke har set i over et år. John fik en hjerneblødning for et år siden og heldigvis er han ved at være så meget oven på igen at han kommer med til fødselsdag.


Det er sådan at jeg har mistet rigtig mange af mine familiemedlemmer de seneste ti år og da jeg hørte at John var blevet syg kunne jeg slet ikke rumme det. Jeg turde simpelthen ikke besøge ham fordi jeg var så bange for at også han skulle dø ...Og ja måske er det noget pjat, men jeg tænker at det var den måde jeg bedst kunne beskytte mig selv på ....ikke desto mindre glæder jeg mig rigtig meget til at se ham i morgen...og det samme gør ungerne.

Rigtig god weekend til alle.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar